Ja troede godt nok ikke jeg skulle igang igen. Troede sådan set at jeg skulle skrive videre på den gamle dagbog, med dejlige nyheder efter mine kontroller. Men men men sådan skulle det ikke gå...

Nå her kommer det hele fra start og til nu...

Var til mammografi i starten af juni og havde godt lagt mærke til de 2 knuder jeg havde i mit højre bryst (som altså ikke var ramt sidst) men troede sådan set at det var arvæv fra operationen i 09. Synes nu nok at den ene knude var vokset men hvad ved jeg om det... Nå fik taget billeder af brysterne og skulle så efterfølgende have dem ultralydsscannet. Sagde til lægen atjeg kunne mærke nogle knuder og det måtte hun indrømme at hun også kunne. Hun scannede mig rigtig meget og der var ikke noget og se i mit venstre bryst, men desværre kunne hun se 2 knuder i højre og også en sort plet i min lymfe under armen. Så hun var nødtil at tage biopsier af dem alle...Fuck jeg fik det skidt..Og her havde jeg sagt til Torben at jeg nok selv skulle tage afsted, det fortrød jeg så meget. nå jeg ringede grædende til Torben og han smed alt hvad han havde i hænderne og kørte afsted. Men han nåede ikke at komme inden hun lavede biopsien på mig. Jeg spurgte hende hvordan hun syntes det så ud og hun mente ikke det så godt ud, de skulle ihvertfald oprereres ud... Nå så var jeg sgu godt klar over hvad klokken var slået....Torben kom stort set i det samme jeg kom ud og da jeg så ham var jeg helt færdig...

Vi kørte så ud på arbejdet og den første jeg mødte der var min chef og så tuedede jeg igen og han var selvfølgelig vildt chokeret... Derefter gik jeg ind til min søster som arbejder samme sted som mig for at fortælle den dårlige nyhed og vi blev enige om at tage hjem sammen for at sluge dette. Men inden jeg kørte samlede jeg alle mine medarbejdere for at fortælle dem om nyheden og det var selvfølgelig ikke sjovt hverken for dem eller mig...For de fleste husker jo turen fra sidst...Og stort tak til mine fantastiske medarbejdere for deres støtte og omsorg...

Nå vi kom hjem og skulle så fortælle vores drenge det igen...Men selvfølgelig havde jeg ikke fået endelig besked om at det var kræft, men det regnede vi nu med. Det vi håbede på var så at det ikke var gået i lymfen. Lægen havde sagt at det godt kunne være den tatovering som jeg havde fået på min skulder....Og drengene reagerede bare så voldsomt, F...... hvor gør det ondt og se ens drenge være så frustrede...Vi var helt lamslået og sad bare og fik noget vin og rystede på vores hoveder... Der var nu kun at vente til fredag hvor jeg skulle have svar...

Fredagen kom alt for langsomt, jeg var på arbejde inden og kørte med Torben ud på Herlev hvor vi skulle mødes med min søster som skulle med til samtalen. Vi blev kaldt ind hvor der var en læge jeg ikke kendte og en sygeplejerske som jeg godt kendte fra sidst...

Og så kom dommen det var kræft og desværre også i lymfen... Jeg brød fuldstændig sammen og det eneste jeg husker jeg sagde lige der var (dette klarer jeg ikke igen).

Torben brød fuldstændig sammen, sådan reagerede han ikke første gang og det gjorde mig så forskrækket. Har sidenhen tænkt at det var hårdt for han er min store stærke mand som jeg læner mig op ad og her sad han og faldt sammen...Jeg blev så bange for at vi ikke ville klarer dette igen...

Nå da vi havde fået grædt det vi kunne for nu, fik jeg at vide at jeg skulle igennem en PET scanning for de skulle se om jeg havde kræft andre steder i kroppen. Og de kunne desværre ikke sige noget om at det var den gamle kræft som lavede ballade. Det ville først kunne ses når knuderne kom ud og blev undersøgt. Men dennne gang var min kræft hormonfølsom og HER- 2 positiv. Dette kunne de se indtil videre, men selvom den var anderledes fra den første gang kunne det godt være den gamle kræft der lavede ballade. Så nu krydsede vi fingre for at det var en ny kræft, det ville være det bedste.

Efterfølgende prøvede vi om jeg kunne blive opereret Hamlet igen lige som sidst. Men nææ nej nu havde vores sundhedsforsikring lavet om i deres regler så man skulle benytte sig af det offentliges kræft pakker. Slam så fik vi den... Nå der var ikke noget at gøre jeg måtte på brystkiruigsk afd. og det må jeg så sige var bestemt en rigtig god oplevelse. Havde den samme læge og sygeplejerske hele vejen hos dem. Stor ros til dem. Det kunne onkoloigsk afd. nu godt lære noget af. Var til samtale hos lægen og her fik de besked om at nu kunne de godt fjerne begge bryster og at jeg overhovedet ikke ville hører noget som helst om at der kun var lille risiko for kræft i mit venstre bryst. Nu kunne min psyke bare ikke mere. Og til min store overraskelse accepterede lægen dette fuldstændig. Hun kunne faktisk godt forstå mig og var helt med på det... Jeg fik så min operationsdato til ca. små 2 uger efter. Men skulle op til dem igen 3 dage efter for at få svar på min PET scanning og igen var denne vente tid helt ad pommern til. Jeg hader vente tid på div. undersøgelser alt går simpelthen i stå og jeg kan ikke samle mig om noget som helst..
Nå dagen kom og jeg var så nervøs. Vi skulle snakke med sygeplejerske først, for hun skulle sætte mig ind i operationen og tiden efter. Men tænkte at jeg syntes det var en rigtig dårlig ide for mine tanker kunne ikke andet end tænke på svar. Men gudskelov så måtte hun godt give os svaret og det var positivt. Der var kun kræft i brystet. Men der var ikke kun 2 knuder der var faktisk 3 og så den sorte plet i lymfen som man ikke kunne sige noget om før lymfen var taget ud. Tror nu kun  hun fik lov til at fortælle os det fordi det var et godt svar...
Nå tror nu lige jeg skriver lidt senere om resten..
See you