Nå jeg lovede jo at jeg ville skrive fra den dag hvor jeg opdagede min kræft og hvad der efterfølgende skete. Resten kan i følge med i i min dagbog.

Den weekend hvor jeg fandt min knude havde vi om fredagen holdt "julefrokost" for min afd. Jeg endte med at gå i seng kl. 10 om aftenen, da jeg havde det skidt. Gad vide om det var en forvarsel for min kræft???? Om lørdagen lå Torben og jeg i sengen om aftenen og så en film, Torben var faldet i søvn og så fik jeg den ide at jeg da lige ville tjekke mine bryster... Dette gør jeg faktisk med jævne mellemrum. Og så lige der i midt i mit hjre bryst lige under brystvorten kan jeg mærke en knude. Jeg tjekker den et par gange og bliver så nødtil at vække Torben for at se om han også kan mærke den. Og det kan han. Aldrig har en søndag varet så lang tid... Om mandagen skal jeg på kursus men bliver nødtil at gå et par gange da jeg jo skal have fat i min læge. Og hold da op det viste sig og være meget vanskeligt. For de havde en tlf. svarer på som fortalte om deres åbningstider. Og det har de kvajet sig med før og var overbevist om at de igen havde glemt at skrive i lokal avisen at de holdte ferie. Forsøgte rigtig mange gange. Blev til sidst enig med mig selv om at jeg måtte prøve en anden, for det eneste som det drejede sig om var at jeg skulle have en henvisning for så kunne jeg benytte mig af min sundheds forsikring.. Den anden læge mente ikke at min læge holdte ferie og ville ikke hjælpe mig. Ringede så til Hamlet for at høre om de ville tage mig uden en henvisning. Det ville de ikke. Forsøgte min egen læge og nu havde de fået sat en tlf. svarer på som fortalte at de var på kursús den dag, men var tilbage om tirsdagen. Fik så fat i privathosp. Danmark som kunne give mig en tid tirsdag aften. Så kunne jeg jo få fat i min læge om tirsdagen og få den henvisning. Ringede med det samme tirsdag morgen og fik fat i sekretæren som sagde at jeg hellere lige måtte snakke med min læge. Han skulle nok ringe til mig lidt senere. Da klokken var halv to og jeg endnu ikke havde hørt noget ringede jeg men kun for at finde ud af at de havde tlf. svarer på. Jeg blev så enig med Torben om at hvis jeg ikke havde hørt noget når klokken var to ville jeg køre derned. De ringede så ikke. Så Torben og jeg kørte derned og kom så til en lukket og låst dør. Fuck tænkte jeg så går det i vasken med den aftale jeg havde om aftenen... Ringede til privathosp. Danmark og fortalte dem om min situation og de ville godt tage mig. Min læge kunne bare faxe den dagen efter. Mødte op til min aftale. Fik bryst i den der mammografi scanner og efterfølgende ville en læge lave en ultralyds scanning. Han synes at den så noget mærkelig ud og ville have at der skulle laves en biopsi. Så han ville sende papirene til Herlev for de kunne ikke lave denne biopsi. Om onsdagen fik jeg fat i min læge som påstod at han havde forsøgt flere gange at ringe til min mobil. Pis der var sgu ikke nogen som ringede.
Om lørdagen fik jeg brev fra Herlev om at jeg kunne komme til biopsi d. 7 april. Det kunne jeg bare ikke vente på. Ringede til min sundheds forsikring og de blev godt gale. For de havde fra privathosp. Danmark fået at vide at de kunne lave en fuld bryst pakke. Som består af mammografi, ultralyd og biopsi.. Hun kunne godt høre på mig at jeg snart ikke klarede mere og at jeg bare skulle have besked nu...Hun ringede så til Hamlet som kunne tage mig den mandag d. 30/3-09 til mammografi, ultralyd og biopsi. Vi mødte op kl. kvart over to og hvor var de bare fantastiske. Efter mammografien var jeg inde hos lægen til ultralyd og biopsi. Og jeg spurgte ham direkte om hvordan han syntes den så ud. Han sagde at den så suspekt ud men at han før havde taget fejl. Jeg kunne godt forstå hvad det betød, men Torben tolkede den anderledes... Vi fik tid til samtale allerede om onsdagen kl. 17.30. Hold da op det var hutigt, men alligevel har de dage aldrig føltes så lange. Jeg kunne intet foretage mig. JEg valgte og blive hjemme fra arbejde og alt gik fuldstændig i stå...
Så kom dagen for samtalen og vi sad og ventede og kom først ind lidt i seks...Blev modt. af Dan Kryh og sygeplejerske Jeanett " som senere blev min kontaktperson". De spurgte om jeg ikke ville have min frakke af, dette nægtede jeg, Jeg skulle bare have besked. Så sagde Dan at jeg nok skulle få den af lidt senere. OG så vidste jeg godt hvad klokken var slået. Og han sagde det også som det var med det sammen. Du har desværre kræft!!!!!!!!!
Hele min verden brød sammen og jeg tudbrølede.. Det bare ikke rigtigt hvordan kan det gå ud over mig????? Da det værste chock havde lagt sig skulle han kigge på mine bryster og fik fortalt at vi hurtigst muligt skulle have knuden ud samtidig skulle de også have nogle lymfer ud for at se om det havde spredt sig... Vi spurgte om det var ok at vente med operationen til efter påske, da vi jo havde arr. at vi skulle en tur til Lalandia... Det var helt ok. Så datoen for min operation blev onsdag d. 15/4-09. Dan ringede til deres plastik kirurg Andreas for han mente at det muligvis ikke kunne lade sig gøre at rekonstruerer mit bryst da jeg havde fået et brystløft for længe siden. Andreas ville selv se mig for at vurdere om dette kunne lade sig gøre eller ej.. Vi blev sendt ud for at vente på at få en tid til dagen efter. Og både Jeanett og Dan kom ud til os for at høre om vi var ok... Vi aftalte med JEanett at når vi kom dagen efter også lige skulle have en samtale med hende.
Da vi sad i bilen havde jeg lovet at ringe til min søster og mor. Hold da op, det er noget af det sværeste jeg nogensinde har måttet gøre. Min søster brød totalt sammen og det samme gjorde min mor. Men det allerværste ventede os da vores 2 drenge kom hjem fra en fantastisk dag i parken, hvor de havde været inde og se landskamp... De vidste jo godt at vi skulle ind og have svar. OG de brød fuldstændig sammen. Ja hvordan fortæller man sine børn at deres mor har kræft og at man ikke ved om jeg overlever???? For de ved udmærket hvad kræft er. Men vi fik en rigtig god snak.. Vi blev enige om som familie at det her skulle vi nok klare. Og at det handlede om at holde sammen og være åbne overfor hinanden.. Det blev en pagt vi lavede..

Om torsdagen var vi inde hos Andreas som godt mente at det kunne lade sig gøre, men at det ville blive en anden læge Michael som skulle afgøre det endeligt. For det var ham som skulle operere den del.. Efter samtalen med Andreas viste JEanett os rundt på sengeafs. hvor jeg skulle ligge. OG bagefter havde vi en god lang samtale med hende. Hun var og er fantastisk... Vi aftalte at hun skulle ringe til mig den efterfølgende tirsdag for at høre hvordan jeg havde det... Denne torsdag var jeg også ude forbi arb. for at fortælle den dårlige nyhed. Hold da op hvor blev mine folk rørte og det rørte mig dybt.. De holder sgu af...
Vores tur til Lalandia var lige nøjagtig hvad vi havde brug for.. Tusind tak for en fantastisk tur søster og svoger...
Jeg skulle dagen før operationen på rigshospitalet for at få spøjtet noget stads ind i brystet sådan at Dan kunne finde frem til det som hedder skelvagten. Det gik helt fint og næsten smertefrit...
Så kom dagen for min operation. Jeg skulle være der kl. 9.30 og min søster og mand tog med mig.. Jeg var noget nervøs denne dag, det var min søster og mand nu også. Vi blev modt. af Jeanett og vist ind på stuen hvor jeg skulle ligge. Det havde sagt at de ville prøve om jeg ikke kunne få stuen for mig selv. Men der lå en kvinde som samme dag skulle ind og have foretaget den opration med skelvagten. Faktisk mødte jeg hende dagen før på rigshosp. Men hun ville hjem samme dag. Så jeg havde stuen helt for mig selv. Ventede så på at narkose læge og at Dan og Michael kom for at undersøge mig en sidste gang. Det gik hurtigt med narkoselægen.. Dan og Michael kom sammen og fortalte hvad det var jeg skulle igennem og at jeg kunne risikere at vågne op uden mit bryst. Dette var jeg indforstået med. MEn de ville prøve om jeg kunne beholde mit bryst.. Så kom de for at hente mig. OG det var hårdt. Skulle sige farvel til min søster og mand og der kunne jeg bare ikke holde tårene tilbage... Det næste jeg så husker er at jeg ligger på opvågningen.. KAn huske at Torben får lov til at komme ind til mig for at hilse men inden da har Dan været hos mig for at fortælle at der ikke umiddelbart var nogen spredning til lymfen. Puha det var en lettelse, men den endelige ville vi først få 14 dage efter... Jeg ville så gerne tilbage på stuen så jeg kunne få hilst på min søster og mand... Savnede dem sgu.. Men langt om længe kom jeg tilbage og tror nok at klokken var ca seks... Ved ihvertfald at min operation varede 4 timer... Men jeg havde det fantastisk godt. Altså bortset lige fra smerter ved brysterne. Men det lykkedes Michael at beholde mit bryst han forsøgte sågar at lave en tut på min nye brystvorte..."den overlevede som i ved ikke" Men det havde jo været fedt hvis den gjorde... Jeg skulle ligge på Hamlet til om fredagen og jeg havde et fantastisk ophold når det hele var så skidt så var det ihvertfald godt. Især min sygeplejerske Jeanett. Det var kun hende som tog sig af mig. Og det var ikke kun det fysiske ved mig men i høj grad også det psysiske. Hun tog sig rigtig god tid til at tale med mig... Om fredagen kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme hjem... Var hjemme ved 10 tiden om formiddagen.. Og det var dejligt at komme hjem til mine børn og mand og alle mine dyr.. Især min lille Suzzi pige som havde savnet sin mor rigtig meget...
Så kom der igen ventetid. Ville først få svar på prøven onsdag d. 29/4-09 og igen gik tiden i stå for mig. Kunne intet foretage mig. Om mandagen fik jeg et lille sammenbrud for der tog min familie på arbejde og i skole og så var jeg overladt til mig selv... Det var ikke fedt. Men fik fortalt min mand hvordan jeg havde og det og han var så sød og komme før hjem og holdte også nogle dage helt fri... Jeanett ringede til mig om tirsdagen og vi fik en god lang snak.. For helt ærligt jeg var og er da stadig skide bange for at dø af det lort!!!!! Men igen var hun helt fantastisk at snakke med. JEg har også sendt hende nogle blomster og lidt vin. Det var det mindste jeg kunne gøre for at fortælle hende hvor meget hun betød for mig..... Hun blev meget glad for dem og ringede da også og takkede men mente ikke at jeg skulle have gjort dette... Men hun blev glad for mine ord om hvor meget jeg syntes at hun betød for mig i dette forløb.. Ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende... Du er fantastisk Jeanett bliv ved med det du gør...
Nå så kom den frygtede onsdag og vi skulle først være på Hamlet kl. fire om eftermiddagen. Torben og jeg tog i Rødovre centret for at forsøge og få tankerne så langt væk fra samtalen som muligt. Og vi havde faktisk en rigtig god dag... Så kom turen til Hamlet og vi sad og ventede da vi lige pludselig fik øje på Dan og han på os. Han ilede hen til os og beroligede os med det samme. Der er ikke noget i lymferne sagde han. Hold da op en lettelse. Igen så tuede jeg... Vi skulle selvfølgelig lige ind til samtale og fik her at vide at kræften var det man kalder kl. 3 hvilket er en del aggresiv og meget hurtigt voksende.. Så kan jeg bedre forstå jeg ikke har opdaget den noget før. Men vi har fået den ud i tide. Men jeg slipper ikke for kemo og stråler og kemoen skal jeg have på grund af min alder og at den var kl. 3..
Vi kørte hjem og satte os i haven og åbnede en flaske champagne, dette skulle fejres... Havde aftalt med min søster at hvis svaret var positivt så ville vi gi middag herhjemme.. Og det gik jo godt så det blev fejret i det lille hjem...
Nå det var så hele forhistorien og resten af mit forløb kan i læse i min dagbog hvis i har lyst. Og skriv endelig i min gæstebog.. Endnu engang vil jeg takke jer allesammen for jeres fantastisk opbagning.. Det har og hjælper mig utolig meget i min kamp mod kræften...